Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Altiden Fribo Holte
Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor høj faglighed, omsorg og beboernes ønsker går hånd i hånd i hverdagen
Vil du gøre en forskel i et hjem, hvor beboerne er i centrum?
På Altiden Fribo Holte søger vi en autoriseret social- og sundhedsassistent til en fast dagvagtstilling på 32-35 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend. Her får du mulighed for at bringe både din faglighed og din menneskelige tilgang i spil i et hjem, hvor beboernes livskvalitet, selvbestemmelse og værdighed er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
Hos os handler god pleje ikke kun om faglige opgaver. Det handler om at skabe relationer, møde mennesker med respekt og bidrage til, at hver enkelt beboer oplever en tryg, meningsfuld og værdig hverdag.
Velkommen til Altiden Fribo Holte
Altiden Fribo Holte er et moderne plejehjem med 72 boliger beliggende i naturskønne omgivelser i Holte. Her er der plads til fællesskab, nærvær og individuelle ønsker.
Vi tror på, at beboerne skal have indflydelse på eget liv og mulighed for at leve hverdagen på deres egne præmisser. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer.
Læs her interviewet med Britta på 97 år: "Jeg har stadig min egen vilje"

Som medarbejder bliver du en del af et engageret og tværfagligt team bestående af sygeplejefaglig leder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt fysioterapeut. Vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab. Her er der korte beslutningsveje, høj faglighed og et arbejdsmiljø præget af tillid, dialog og samarbejde.
Din rolle som social- og sundhedsassistent
I dagvagten er du med til at sikre, at beboerne oplever høj kvalitet, tryghed og kontinuitet i plejen. Du bruger din faglighed aktivt i den daglige omsorg og er med til at skabe rammerne for et godt og meningsfuldt liv for den enkelte beboer.
Du bliver en vigtig sparringspartner for kolleger, beboere og pårørende og bidrager til et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler kvaliteten i plejen og omsorgen.
For at give dig den bedste start tilbyder vi et grundigt introduktionsforløb, og du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i jobbet og kulturen på Fribo Holte.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Varetage pleje- og sygeplejefaglige opgaver
Skabe tryghed og nærvær for beboerne
Bidrage til høj faglig kvalitet og kontinuitet i plejen
Dokumentere og følge op i Nexus
Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde
Sparre og dele viden med kolleger
Skabe gode relationer til beboere og pårørende
Bidrage til uddannelse og vejledning af elever
Medvirke til udvikling af gode arbejdsgange og faglige indsatser
Vi forestiller os, at du
Er autoriseret social- og sundhedsassistent
Har interesse for ældreområdet og gerne erfaring med demens
Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
Har fokus på faglig kvalitet og omsorg
Kan skabe overblik og prioritere i en travl hverdag
Er positiv, samarbejdsorienteret og bidrager til fællesskabet
Kommunikerer respektfuldt med både beboere, pårørende og kolleger
Har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til et lærende miljø
Derfor skal du vælge Altiden Fribo Holte
Hos os får du:
En fast dagvagtstilling på 32-35 timer om ugen
Arbejde hver 3. weekend, hvor man hver anden weekendvagt har en ansvarshavende funktion
En grundig introduktion og mentorordning
Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter i flok
Et stærkt tværfagligt samarbejde
En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og udvikling
Løbende sparring med ledelse og kolleger
Mulighed for privat sundhedssikring for dig og eventuelt dine børn
Medarbejderfordele via Visma LogBuy
Ansættelse efter gældende FOA-overenskomst
Det praktiske
Stillingen er en fast dagvagtstilling på 32-35 timer ugentligt med arbejde hver 3. weekend.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplan, som understøtter en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Samtidig følger vi løbende op på trivsel og arbejdsglæde, fordi vi ved, at glade medarbejdere skaber de bedste rammer for beboerne.
Har du lyst til at høre mere?
Hvis du vil høre nærmere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte centerleder Gitte Lee Anderskov på telefon 6195 6782 eller afdelingsleder Michelle Willems på telefon 5369 7107.
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende inviterer til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet - Fribo
- Rolle
- Social- og sundhedsassistent
- Lokation
- Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.