Erfaren løn- og refusionsmedarbejder til Altiden (vikariat)
Bliv en del af et fagligt stærkt lønteam, hvor du får ansvar for løn og refusioner. Et spændende vikariat med mulighed for forlængelse
Er du skarp i lønprocesser, stærk i refusionssøgning og motiveres du af at gøre en forskel i en organisation, hvor mennesker er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Altiden søger vi en erfaren løn- og refusionsmedarbejder på 37 timer til et 6-måneders vikariat på vores administrationskontor i Ballerup med mulighed for forlængelse. Du bliver en vigtig del af vores lønteam i HR, hvor du får en central rolle i håndteringen af refusioner og den daglige lønadministration.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af et stærkt team, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd. Dine opgaver vil blandt andet være:
Håndtering af refusioner ved sygdom og barsel
Lønbehandling og lønrelaterede opgaver
Support til tidsregistrering
Dialog med medarbejdere og ledere om løn, regler og registreringer
Sikring af korrekt og rettidig administration
Du får en selvstændig rolle med ansvar og mulighed for at bidrage med din erfaring fra dag ét.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant uddannelse og solid erfaring med lønadministration
Kendskab til Lessor Løn og Lessor Workforce vil være en fordel
Kender ferieloven samt reglerne for barsel, sygedagpenge og refusioner indgående
Er systemstærk, struktureret og har flair for tal
Trives med service og sætter en ære i at hjælpe andre, også dine kollegaer i HR
Som person arbejder du selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og møder både kolleger og medarbejdere med en positiv og løsningsorienteret tilgang.
Det får du hos Altiden
En spændende hverdag med stor indflydelse på dine opgaver
Dygtige og hjælpsomme kolleger, der værdsætter samarbejde
Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både grin og faglig sparring
Medarbejderfordele gennem Visma LogBuy
Mulighed for forlængelse af vikariatet
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte HR-Chef Lene Meilgaard på telefon 3078 5446 eller Lønkonsulent Morten Olsen på telefon 4178 7204 hvis du vil høre mere om stillingen.
Deadline for ansøgning er den 28. september 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden er en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +41..000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Administration
- Rolle
- Administration
- Lokationer
- Ballerup - Hovedkontor
- Ansættelsesform
- Midlertidig
Ballerup - Hovedkontor
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.