Administrativ medarbejder søges til vikariat i Altiden
Er du skarp til struktur, administration og service? Så kom med i et stærkt team og vær med til at sikre høj kvalitet i vores administrative processer
Er du struktureret, serviceminded og glad for administrative opgaver – og har du lyst til at blive en del af en organisation, hvor dit arbejde gør en forskel? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Altiden søger vi en administrativ medarbejder til et 6-måneders vikariat på vores administrationskontor i Ballerup med mulighed for forlængelse.
Du bliver en del af vores lønteam, som organisatorisk hører under HR. Du kommer til at arbejde med forskellige administrative opgaver inden for blandt andet refusion, løn og tidsregistrering. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – du vil få oplæring i de forskellige arbejdsopgaver. Har du allerede erfaring med refusionssøgning og/eller lønbehandling, er det en fordel.
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet være:
Administrative opgaver i forbindelse med refusion ved sygdom og barsel
Opgaver i forbindelse med lønbehandling
Support og administrative opgaver vedrørende tidsregistrering
Kontakt med medarbejdere og ledere
Løbende administrative ad hoc-opgaver i teamet
Du bliver en del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden, har humor i hverdagen og samtidig har fokus på kvalitet og gode løsninger.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med administrative opgaver og trives med struktur og deadlines
Har flair for IT og let ved at sætte dig ind i nye systemer
Arbejder grundigt og har øje for detaljen
Er serviceminded og trives med kontakt til både medarbejdere og ledere
Har lyst til at lære nyt og tage ansvar for dine opgaver
Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
Det er en fordel, hvis du har erfaring med refusionssøgning og/eller lønbehandling, men det er ikke et krav. Kendskab til Lessor Løn og Lessor Workforce vil ligeledes være en fordel. Men det vigtigste for os er, at du har en god administrativ forståelse, arbejder struktureret og har lyst til at lære de forskellige opgaver.
Det får du hos os
Grundig oplæring i dine arbejdsopgaver
En varieret administrativ hverdag med mulighed for at udvikle dine kompetencer
Et uformelt arbejdsmiljø med plads til både grin og faglighed
Gode kolleger, der hjælper hinanden
Medarbejderfordele via Visma LogBuy
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte HR-Chef Lene Meilgaard på telefon 3078 5446 eller Lønkonsulent Morten Olsen på telefon 4178 7204 hvis du vil høre mere om stillingen.
Deadline for ansøgning er den 28. september 2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden er en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +41..000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden
- Afdeling
- Administration
- Rolle
- Administration
- Lokationer
- Ballerup - Hovedkontor
- Ansættelsesform
- Midlertidig
Ballerup - Hovedkontor
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.