Faglig leder til Altiden Fribo Holte
Vil du stå i spidsen for faglig kvalitet og udvikling tæt på praksis? Vi søger en faglig leder, som kan skabe struktur, sætte en tydelig faglig retning og kompetence-udvikle tæt på praksis.
Altiden Fribo Holte søger en faglig leder med sygeplejefaglig baggrund, som kan skabe struktur, sætte en tydelig faglig retning og udvikle medarbejdernes kompetencer tæt på beboerne.
Du er sygeplejerske og har gerne en relevant videreuddannelse eller erfaring som eksempelvis udviklingssygeplejerske, kvalitetssygeplejerske, klinisk vejleder eller faglig koordinator.
Du kan omsætte lovgivning, faglige standarder og strategiske mål til konkrete arbejdsgange, der fungerer i hverdagen. Samtidig ser du værdien i at være synlig og tilgængelig for medarbejderne og arbejde praksisnært med undervisning, vejledning og faglig refleksion.
Altiden Fribo Holte er beboernes hjem
På Fribo Holte er vores højeste prioritet, at den enkelte beboer oplever tryghed, værdighed, selvbestemmelse og høj kvalitet i plejen og den sundhedsfaglige behandling.
Vi arbejder ud fra Altidens omsorgsmodel Den Gode Dag, hvor beboerens ønsker, behov og livshistorie er omdrejningspunktet for vores indsats.
Vores vision er:
Vi gør verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.
Vores værdier er Respekt, Ansvar, Kundskab og Enkelthed. De er pejlemærker for vores samarbejde og for den måde, vi møder beboere, pårørende og hinanden på.
Som faglig leder er du med til at omsætte visionen og værdierne til praksis. Du bidrager bl.a. til, at vi møder det enkelte menneske med respekt, tager ansvar for kvaliteten, bringer vores faglige kundskab i spil og skaber enkle og tydelige arbejdsgange. På den måde er du med til at sikre kvalitet og sammenhæng i hele beboerens forløb, fra indflytning til pleje og omsorg ved livets afslutning.
Om stillingen
Som faglig leder arbejder du tæt sammen med centerlederen. Du vil have centersygeplejerskerne i reference og du får en central rolle i udviklingen og opfølgningen på den faglige kvalitet.
Dine primære opgaver bliver at:
Sikre og udvikle den faglige kvalitet ved at omsætte lovgivning, faglige standarder og retningslinjer til tydelige arbejdsgange samt følge systematisk op gennem dokumentation, egenkontrol, audits og handleplaner.
Være synlig og tæt på praksis gennem undervisning, vejledning og kompetenceudvikling, der styrker medarbejdernes faglige refleksion og kliniske vurderinger.
Styrke patientsikkerheden og sammenhængen i beboerforløbene ved at følge op på utilsigtede hændelser og omsætte erfaringer til læring og konkrete forbedringer.
Koordinere og kvalitetssikre læringsforløb for elever og sygeplejestuderende og bidrage til et trygt og udviklende læringsmiljø.
Understøtte det tværfaglige samarbejde og kommunikationen med beboere, pårørende, læger, fysioterapeuter og øvrige samarbejdspartnere.
Vi søger dig, der ikke alene peger på, hvad der skal forbedres. Du hjælper medarbejderne med at forstå hvorfor, vise hvordan og følge udviklingen til dørs.
Vi forestiller os, at du:
Er autoriseret sygeplejerske med et solidt klinisk fundament og erfaring fra ældreområdet. Du har gerne en relevant videreuddannelse.
Har erfaring med kvalitetsudvikling, implementering og faglig ledelse samt arbejder struktureret, systematisk og vedholdende.
Kan skabe overblik og sætte retning samt prioritere og følge indsatser til dørs i en omskiftelig hverdag.
Har stærke kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan tilpasse din vejledning til medarbejdere med forskellige faglige og personlige forudsætninger.
Er nysgerrig, undersøgende og tydelig og kan give konstruktiv feedback, skabe refleksion og se en situation fra beboerens, den pårørendes og medarbejderens perspektiv.
Kan skabe følgeskab gennem faglig troværdighed, tydelig kommunikation og respektfulde relationer.
Du er tydelig omkring faglige krav og ansvar, men møder samtidig medarbejderne med respekt og en oprigtig interesse for deres praksis.
Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt inden for den fælles retning og samtidig har mod til at bringe faglige bekymringer og nye perspektiver ind i samarbejdet.
Det får du hos os
En central rolle med betydningsfuld indflydelse på den faglige kvalitet og udvikling.
En meningsfuld hverdag, hvor du arbejder både udviklingsorienteret og tæt på praksis og gør en mærkbar forskel for beboere, pårørende og medarbejdere.
Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på samarbejde, dialog, læring og videndeling samt mulighed for faglig og personlig udvikling.
En nybygget og indbydende arbejdsplads, hvor arkitekturen understøtter hjemlighed, trivsel og gode arbejdsforhold med fokus på dagslys, akustik og grønne udsigter.
Ansættelse efter gældende overenskomst med DSR.
Vil du være med til at sætte den faglige retning?
Hvis du kan se dig selv som en synlig, pædagogisk og systematisk faglig leder, der både kan udvikle mennesker og skabe holdbare strukturer, glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
centerleder Gitte Lee Anderskov på telefon 6195 6782
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet - Fribo
- Rolle
- Afdelingsleder
- Lokationer
- Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.