Social- og sundhedsassistenter til dagvagt – Altiden Lindehaven Plejecenter
Vil du være en del af et plejecenter, hvor høj faglighed, stærkt samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?
På Altiden Lindehaven Plejecenter på Frederiksberg søger vi to engagerede social- og sundhedsassistenter til faste dagvagtsstillinger med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og tværfagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet for at skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor er sparring, humor, respekt og plads til forskellighed en naturlig del af hverdagen.
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Som social- og sundhedsassistent på Lindehaven får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil hver dag. Du bliver en vigtig del af den sundhedsfaglige indsats og samarbejder tæt med vores tværgående sygeplejersker, fast tilknyttede læger, terapeuter og dine kolleger.
Vi giver dig ansvar, samtidig med at du altid har faglig sparring lige ved hånden. Har du ikke erfaring med Cura, sørger vi naturligvis for en grundig introduktion.
Dine arbejdsopgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du blandt andet:
Planlægger, koordinerer og udfører helhedsorienteret pleje og behandling med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
Observerer beboernes helbredstilstand og reagerer fagligt på ændringer.
Udfører sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering og andre delegerede sygeplejeopgaver.
Samarbejder tæt med kolleger, læger, sygeplejersker, terapeuter og pårørende for at sikre sammenhængende forløb.
Dokumenterer målrettet og systematisk i Cura samt bidrager til den løbende kvalitetsudvikling.
Er med til at sikre, at vores beboere oplever en tryg, værdig og meningsfuld hverdag.
Vi søger dig, som
Er uddannet social- og sundhedsassistent.
Har interesse for eller erfaring fra ældreområdet.
Ønsker at bruge dine faglige kompetencer aktivt og tage ansvar.
Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.
Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj kvalitet.
Er fortrolig med IT og dokumentation – erfaring med Cura er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
En fast dagvagtsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Stillinger på 30 eller 32 timer om ugen.
Weekendvagt hver 3. weekend.
En grundig introduktion og et stærkt kollegialt fællesskab.
Gode muligheder for faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling.
Tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og fast tilknyttede læger.
Sundhedsforsikring til dig og dine børn samt attraktive personalegoder.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Esraa på telefon 28 98 41 36 på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV allerede i dag. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Lokationer
- Altiden Lindehaven - Ældreområdet
- Ansættelsesform
- Deltid
Altiden Lindehaven - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.