Afdelingsleder til Altiden Støtte
Hos Altiden Støtte tror vi på, at den bedste ledelse sker tæt på mennesker – tæt på medarbejderne, tæt på samarbejdspartnere og de børn, unge, familier og voksne, som vi ønsker at gøre en forskel for.
Vi søger en erfaren afdelingsleder, som kan skabe retning, udvikling og arbejdsglæde i en organisation hvor relationer, faglig kvalitet og ordentlighed går hånd i hånd.
Om Altiden Støtte
Altiden Støtte udfører socialfaglige indsatser til børn, unge, voksne og familier i udsatte livssituationer. Vi tror på, at varige forandringer skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og et tæt samarbejde med både borgere, pårørende og kommuner.
Hos os bliver du en del af en organisation med høje ambitioner, solid faglighed og et stærkt ønske om hele tiden at udvikle kvaliteten i vores indsatser.
Din rolle
Som afdelingsleder får du ansvaret for den daglige ledelse og drift på tværs af vores tre afdelinger i Slagelse:
Du bliver leder for engagerede medarbejdere med høj faglighed og får en central rolle i at skabe sammenhæng, fælles retning og et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives og udvikler sig.
Vi søger en afdelingsleder, der er synlig. Som er nysgerrig på mennesker. Som kan skabe ro, når tempoet stiger, og retning, når hverdagen bliver kompleks.
En leder, der lykkes gennem relationer.
Du får blandt andet ansvar for:
Personaleledelse og medarbejderudvikling
Daglig drift og kvalitet i indsatserne
Planlægning, koordinering og opfølgning
Faglig sparring og udvikling af medarbejderne
Samarbejde med kommuner og øvrige samarbejdspartnere
At omsætte strategi til praksis sammen med tilbudslederen
Vi forestiller os, at du…
Har erfaring med personaleledelse – gerne fra socialområdet
Er en tydelig og nærværende leder, som skaber følgeskab gennem inddragelse
Har stærke socialfaglige kompetencer og kendskab til relevant lovgivning
Kan balancere drift, faglighed og medarbejdertrivsel
Trives med ansvar og bevarer overblikket – også når hverdagen kalder på beslutninger
Ser udvikling som en naturlig del af ledelsesopgaven
Skaber tillid gennem ordentlighed, dialog og handling
Hos os får du
Hos Altiden bliver du en del af et stærkt lederfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Du vil opleve at få:
stor indflydelse på udviklingen af afdelingen
dygtige og engagerede medarbejdere
en organisation med høj faglighed og korte beslutningsveje
tæt sparring med tilbudslederen og øvrige ledere
gode muligheder for faglig og personlig udvikling
ansættelse under overenskomst indgået med SL og Dansk Erhverv
Har du lyst til at høre mere?
Så er du meget velkommen til at kontakte:
Tilbudsleder Kristina Liliendal Lærum
Tlf. 31 69 28 93
Afdelingsleder Jonas Persson
Tlf. 61 79 24 70
Ansøgningsfrist: 27. august 2026
Vil du være med til at skabe et sted, hvor både medarbejdere og borgere oplever nærvær, kvalitet og udvikling? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden har siden starten af 2019 været en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +41.000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Socialområdet
- Rolle
- Afdelingsleder
- Lokationer
- Slagelse
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Slagelse
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.