Pædagog søges til nyt botilbud i Rungsted
Vær med fra starten, når Altiden pr. 1. november åbner nyt botilbud med 25 pladser. Sæt retning, opbyg en stærk kultur og skab faglig kvalitet og fagfællesskab fra første dag
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov?
Vil du være med til at skabe et trygt, udviklende og fagligt stærkt hjem for borgere med komplekse støttebehov? Motiveres du af relationsarbejde, høj faglighed og tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger som pædagog til vores nye botilbud i Rungsted, der åbner den 1. november.
Som pædagog bliver du en vigtig del af opstarten af et helt nyt botilbud, hvor du sammen med dine kolleger får mulighed for at præge kultur, samarbejde og faglige tilgange fra første dag.
Botilbuddet er beliggende i Rungsted tæt ved vandet og rummer 25 pladser, heraf 12 §107- og 13 §108-pladser. Pladserne er fordelt på tre afdelinger. De rolige og naturskønne omgivelser understøtter borgernes trivsel og danner et stærkt fundament for det pædagogiske arbejde.

Målgruppen
Voksne borgere (18–85 år) med kognitive/intellektuelle funktionsnedsættelser eller psykiske vanskeligheder, herunder fx personligheds- og opmærksomhedsforstyrrelser.
Målgruppen kan omfatte borgere med forandret virkelighedsopfattelse samt dobbeltdiagnoser og eventuel hjerneskade som følge af misbrug.
Nogle borgere kan være under psykiatrisk særforanstaltning (dom til behandling).
Din rolle
Som pædagog er du med til at skabe en hverdag, hvor borgerne mødes med respekt, omsorg og faglig kvalitet. Du arbejder målrettet med at understøtte den enkelte borgers trivsel, udvikling og mulighed for at leve et meningsfuldt liv.
Dine vigtigste opgaver
Yde professionel socialpædagogisk støtte med udgangspunkt i borgerens behov og mål
Skabe struktur, forudsigelighed og trygge relationer i hverdagen
Udarbejde dokumentation og følge op på indsatser og delmål
Arbejde ud fra anerkendende, rehabiliterende og recovery-orienterede tilgange
Bidrage til et stærkt fagligt miljø gennem refleksion, sparring og videndeling
Samarbejde med pårørende, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere
Deltage aktivt i udviklingen af et nyt botilbud og en stærk faglig kultur
Vores vision
Vi gør verden lidt bedre – ét menneske ad gangen.
Som pædagog er du med til at omsætte visionen til handling gennem dit daglige arbejde med borgernes trivsel, udvikling, selvbestemmelse og livskvalitet.
Vi forventer, at du
Er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse
Har erfaring med eller interesse for det specialiserede socialområde
Har kendskab til Servicelovens §§ 107 og 108
Er fagligt nysgerrig og reflekterende i din tilgang
Kan arbejde struktureret og dokumentere dit arbejde
Er relationelt stærk og møder mennesker med respekt og anerkendelse
Trives i et tværfagligt samarbejde
Bidrager positivt til arbejdsmiljø og fællesskab
Har kørekort
Vi tilbyder
En spændende pædagogstilling på et nyt botilbud med stor mulighed for medindflydelse
Dygtige og engagerede kolleger samt nærværende ledelse
Løbende faglig sparring og kompetenceudvikling
Et stærkt fagligt fællesskab med fokus på kvalitet og udvikling
Privat sundhedsforsikring til dig og dine børn
Medarbejderfordele via Visma LogBuy
Ansættelse efter overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv
Yderligere informationer
Ønsker du at vide mere om stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte Tilbudsleder Susanne Risgaard Lemming på telefon 4178 7233.
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtale.
Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et fællesskab, hvor kvalitet, faglighed, ansvar og menneskelighed er i fokus.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Socialområdet
- Rolle
- Socialpædagog
- Lokationer
- Altiden Rungsted Strandvej
Altiden Rungsted Strandvej
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.