Pædagog til Tølløsevej 21
Vi søger en fagligt og relationelt stærk pædagog til vores botilbud for borgere med autisme og/eller opmærksomhedsforstyrrelser.
Altiden Tølløsevej 21 er et midlertidigt botilbud efter § 107. Målgruppen er unge i alderen 18-35 år med diagnose inden for autismespektrumforstyrrelse (ASF) og/eller ADHD.
Vi er et opgangsfællesskab, der er beliggende i et stille villakvarter i Brønshøj, tæt på grønne områder, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Beboerne har hver deres egen toværelses lejlighed, med hver deres eget køkken, bad og toilet. Derudover er der en fælles spisestue og et fælles køkken i stueplan, hvor personalet byder på fælles måltider m.m. Til bygningen hører en dejlig baghave.
Hos os bliver du en del af et tæt kollegafællesskab med høj faglighed og fokus på omsorg, relationer og udvikling. Beboerne tilbydes trygge rammer, hvor de støttes til udvikling i et anerkendende og struktureret miljø. For at sikre den bedst mulige støtte, er Altiden Tølløsevej 21 døgnbemandet.
Det tilbyder vi:
- Fast stilling på 37 timer med dag- og døgnvagter
- Indflydelse på det pædagogiske arbejde og mulighed for faglig udvikling
- Personalemøder hver 2. uge, supervision hver 2. måned og løbende kurser
- Engagerede og kompetente kollegaer, som glæder sig til at møde dig
- En arbejdsplads hvor omsorg og udvikling går hånd i hånd
Vi forventer, at du:
- Er uddannet pædagog (eller har tilsvarende relevant baggrund på bachelorniveau)
- Kan formulere dig klart og præcist på skrift og har erfaring med pædagogisk dokumentation
- Har erfaring i arbejdet med borgere med autisme og opmærksomhedsforstyrrelser
- Er tålmodig, empatisk og struktureret i dit arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og bidrage til teamets faglige udvikling
- Har kørekort B og kan fremvise en ren straffeattest
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Støtte beboerne i daglige aktiviteter og struktur i hverdagen
- Daglig dokumentation af væsentlige hændelser og det løbende udviklingsarbejde
- Kontaktpersonsansvar, herunder opfølgning på udviklingsmål, skrivning af statusrapporter og løbende sagsbehandlerkontakt
- Deltage i møder, medicinhåndtering og faglig sparring
- Madlavning og let rengøring
Om stillingen:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og skal besættes hurtigst muligt og senest 1. august 2026. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Reiner Kiis på telefon 31675909.
Send meget gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende afholder samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Socialområdet
- Rolle
- Socialpædagog
- Lokationer
- Altiden Tølløsevej 21 - Socialområdet
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Altiden Tølløsevej 21 - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.