Kok, der kan få maden til at smage af hjem på Skovsminde
Leder du efter et køkken, hvor maden virkelig gør en forskel og smager af hjem? Kom og skab varme måltider til 60 beboere i et trygt, fællesskabspræget miljø.
Brænder du for at lave mad med hjertet til mennesker, hvor måltidet virkelig gør en forskel i hverdagen? kan du få maden til at smage af hjem?
På Plejecenter Skovsminde i Græsted, søger vi en dedikeret medarbejder til vores køkken, hvor kvaliteten af maden til ældre borgere er førsteprioritet, og hvor varme smil og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Hvad laver vi
Hos os laver vi Mad som hjemme – helt bogstaveligt, og det kan både ses, duftes og mærkes i hele huset.
Vi laver dagligt mad til ca. 60 beboere og gæster i dagcenteret.
Maden er overvejende klassisk, men vi laver også kolde anretninger, smørrebrød, diætkost, brød, kager og salater – samt mad til arrangementer.
Vi elsker, når duften af frikadeller sniger sig ud på gangen, når gryden småsimrer så alle bliver lidt nysgerrige, og når beboerne kan sanse maden, længe før dagens ret rammer tallerkenen.
Beboerne er fordelt på 5 afdelinger, samt gæster i dagcenteret og vi laver jævnligt arrangementer med fællesspisning for beboer, pårørende og frivillige.
Hos os er maden virkelig en vigtig del af beboernes hverdag, og vi arbejder hver dag for at skabe gode måltidsoplevelser med fokus på kvalitet, ernæring og hjemlighed.
Hvordan er hverdagen
Hverdagen er meget stabil og vi har et godt overblik over hvad vi skal lave i god tid frem.
Der er mange frivillige tilknyttet Plejecenteret og de er en del af holdet til de faste events der ligger hver måned.
Vi prioriterer vores arbejdsmiljø hvor varme smil og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Hvem er vi
Køkkenet på Skovsminde plejecenterbestår af 3 med dig ombord, faglærte medarbejdere og vi har en fast medhjælper der dækker ferier, sygdom og andet fravær.
Vi arbejder sammen med hele huset og sikrer at alting fungerer for beboerne
Vi er en vigtig del af husets samlede opgave med at skabe en stabil og god hverdag for vores borgere.
Og så er der selvfølgelig styr på alle de små detaljer der skal være styr på.
Hvad kommer du med
Du er en solid håndværker, der har passion for din mad.
Erfaring med varebestilling og er dygtig til IT
Erfaring med elektronisk egenkontrol
Kendskab til ernæring og ældrekost – ellers lærer vi dig det.
Har et indbygget struktur- og oprydningsgen, så køkkenet altid fremstår rent, ordentligt og overskueligt.
Positiv tilgang til beboere, kollegaer og opgaver.
Hvad tilbyder vi
Et køkken, hvor maden er central for borgernes trivsel – og hvor dine faglige evner gør en reel forskel.
En arbejdsplads med varme, humor og stærkt kollegialt fællesskab.
En rolle med indflydelse og mulighed for at præge arbejdsgange og struktur.
Arbejdstid er mandag til fredag i dagtimerne, fri hver weekend og på helligdage
Vil du være med til at skabe gode måltider og hyggelige stunder for vores beboere, hører vi meget gerne fra dig.
Vi kalder til samtale løbende
Opstart snarest muligt eller efter aftale.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet
- Lokationer
- Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Altiden Skovsminde Plejecenter - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.