Demand og implementeringsansvarlig (IT og forretning)
Vil du være den, der sikrer, at forretningens behov omsættes til de rigtige løsninger – og ikke bare flere projekter på papir?
Altiden søger en Demand og implementeringsansvarlig, som får det samlede ansvar for virksomhedens IT-relaterede initiativer. Du bliver bindeleddet mellem forretningen og IT og har ansvar for kravstilling, procesforbedring, prioritering og forandringsledelse – med fokus på, at implementeringer skaber reel værdi i driften.
Om rollen
Du arbejder tæt sammen med forretningen og har ansvaret for at indsamle, strukturere og prioritere behov. I tæt samarbejde med Ambea IT, som har ansvar for den tekniske leverance, sikrer du, at løsningerne understøtter forretningens processer – og at de bliver forankret og anvendt i praksis.
Du driver implementeringer fra et forretningsmæssigt perspektiv og følger op på, om løsningerne skaber den ønskede effekt og værdi.
Du spiller en central rolle i at sikre, at investeringer i IT rent faktisk har en effekt på forretningen, og har derfor et klart mandat til at drive og prioritere projekter i overensstemmelse med Altidens strategi.
Dine vigtigste ansvarsområder
Eje og prioritere forretningsområdets IT‑behov samt sikre sammenhæng til roadmap og den langsigtede udvikling
Sikre klare, kvalitetssikrede krav, herunder at nye IT‑løsninger bygger på optimerede processer
Sikre stærk forankring i organisationen og effektiv forandringsledelse
Følge op på effekt, anvendelse og forretningsmæssig gevinst af løsningerne
Være primær kontaktperson for IT i udviklings- og implementeringsspørgsmål
Vi forestiller os, at du
Har erfaring med forretningsudvikling, digitalisering eller IT-nære roller
Har kendskab og viden om Altidens kerneforretningsområder
Stærk evne til at omsætte forretningsbehov til klare krav
Erfaring med at drive implementeringer og forandringsprocesser
God forståelse af IT- og komplekse systemlandskaber
Er i stand til at prioritere og træffe beslutninger
Som person:
Er du struktureret og tydelig i din kommunikation
Har du stærk gennemslags- og eksekveringskraft
Er du forretningsdrevet og løsningsorienteret
Er du tryg ved at tage ansvar og drive initiativer selvstændigt
Har du stærke samarbejdsevner på tværs af organisationen
Hvorfor vælge Altiden?
Du får en central rolle i at sikre, at Altidens investeringer i IT skaber reel værdi i forretningen. Du arbejder tæt sammen med både ledelse, forretning og IT – og får et tydeligt mandat til at påvirke prioriteringer, løsninger og resultater.
Et tæt og inspirerende samarbejde med vores nordiske kolleger i Ambea
En organisation i vækst, hvor du får reel mulighed for at påvirke retning og udvikling
Stor grad af tillid og selvstændighed i din opgaveløsning
Mulighed for at sætte dit præg på stillingen
Moderne og lyse kontorfaciliteter i Ballerup med kantineordning
En arbejdsplads med et kollegialt fællesskab præget af respekt, humor og hjælpsomhed
Yderligere informationer
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte CEO Trine Mottlau på telefon 3169 3413.
Har du lyst til at spille en central rolle i at sikre, at IT‑investeringer skaber reel forretningsværdi? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest den 30. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden er en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +41.000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Administration
- Rolle
- Projektledelse
- Lokationer
- Ballerup - Hovedkontor
- Ansættelsesform
- Fuldtid
Ballerup - Hovedkontor
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.