PB i Ernæring og Sundhed / Ernæringsassistent søges
Vil du bruge din faglighed til at skabe gode måltidsoplevelser for ældre borgere – og samtidig have en hverdag, hvor administrative opgaver og praktisk køkkenarbejde går hånd i hånd?
Hos os er maden mere end blot ernæring. Den er en vigtig del af hverdagen og livskvaliteten for vores borgere. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe små stjernestunder omkring måltiderne – med god smag, faglig stolthed og respekt for den enkelte borger.
Hvem er vi?
Vi er et produktionskøkken med et dynamisk og fagligt stærkt team bestående af 7 ernæringsassistenter, 1 servicemedarbejder og 2 økonomaer, som dagligt producere mad til 220 beboere på henholdsvis plejecenter Altiden Akaciegården og Altiden Lindehaven.
Sammen har vi skabt et arbejdsmiljø med et stærkt fællesskab og høj trivsel. Vi arbejder bevidst med psykologisk tryghed og gensidig respekt – værdier som også afspejler sig i den måde, vi samarbejder på og i den mad, vi laver til vores borgere.
Vores køkken er desuden:
80 % økologisk certificeret
optaget af bæredygtighed og reduktion af madspild
fokuseret på at udvikle gode måltidsoplevelser for ældre borgere
Om stillingen
Stillingen kombinerer administrative opgaver med praktisk arbejde i køkkenet.
Din primære administrative opgave vil være at have ansvar for styringen af vores PCD-køkken program.
Her vil du blandt andet være ansvarlig for:
oprettelse og tilretning af borgere
print og sortering af etiketter til produktionen (fuldkost, smørrebrød, bageri og diæter)
arbejde med opskrifter og menuplaner
den månedlige afregning
Derudover vil du indgå i produktionen i vores bagerafdeling, hvor vi har en fast kageplan på 4-ugers rul.
Her vil du blandt andet være ansvarlig for:
bagning af dagens friske franskbrød
dagens eftermiddagskage
udportionering til afdelingerne
diverse ad hoc-opgaver i køkkenet
Arbejdstid
Stillingen er på 33 timer om ugen, med fri i weekender og på helligdage.
I særlige situationer kan arbejde dog forekomme i en weekend eller helligdag.
Vi forestiller os, at du:
er faglært og har flair for IT og Excel
gerne har erfaring med PCD-køkkenprogrammet (ikke et krav)
gerne har kendskab til storkøkkenproduktion (ikke et krav)
er stabil og konstruktiv og kan bevare overblikket i en travl hverdag
motiverer dine kolleger og går forrest i hverdagen
sætter en ære i at skabe gode måltidsoplevelser for vores beboere
har stor sans for orden, hygiejne og egenkontrol
taler dansk
Vil du være en del af vores køkkenfællesskab?
Hvis du kan se dig selv i rollen, og har lyst til at bidrage til både et stærkt fagligt køkken og en god arbejdsplads, vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ledende økonoma Helle Rekvad på telefon 2898 0453 på hverdage mellem kl. 9 og 11.
Send din ansøgning og CV senest den 17. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Køkkenpersonale
- Lokationer
- Altiden Akaciegården - Ældreområdet
Altiden Akaciegården - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.