Timelønnet afløser til Altiden Lindehaven på Frederiksberg
Kalder alle sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte, der ønsker at blive timelønnede hos os.
Altiden Lindehaven Plejecenter søger timelønnede afløsere til dag-, aften- og nattevagter på både hverdage og i weekender samt i faste rul hver 2. eller 3. weekend. Vi bor i nye og lækre omgivelser på Frederiksberg.
Du kan være enten ufaglært eller faglært – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og bidrage til en tryg og omsorgsfuld hverdag for vores beboere.
Vi tilbyder stor fleksibilitet og benytter et app-baseret system, hvor du selv kan booke dine vagter. Derudover kan du blive kontaktet direkte af en afdelingsleder ved akut opstået sygdom eller lignende.
Vi forventer, at du:
· Er fyldt 18 år og har en ren straffeattest
· Har glæde ved at være sammen med andre mennesker
· Er frisk på at blive oplært i plejeopgaver, hvis du ikke har erfaring
· Kan tale og forstå dansk
· Kan blive oplært til at dokumentere i vores journalsystem (Cura)
Hos os får du:
· Fleksible arbejdstider
· Mulighed for selv at planlægge dine vagter
· Mulighed for fast weekendrul
· Et godt og støttende arbejdsmiljø
· Erfaring inden for pleje og omsorg
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Marianne Jakshøj på telefon 28 98 41 17 i hverdagene mellem 10-14.
Er du interesseret, så send os en kort ansøgning og dit CV allerede i dag.
Vi kalder løbende til samtale, hvor vi kan høre mere om dine ønsker og finde den løsning, der passer bedst til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Afløser
- Lokationer
- Altiden Lindehaven - Ældreområdet
Altiden Lindehaven - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.