Timelønnet afløsere med hjertet på rette sted
Vi leder efter afløsere der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere.
Hvem er vi?
Altiden Akaciegården er et nyt og moderne plejecenter på Frederiksberg, tæt på offentlige transportmidler. Her findes 95 lejligheder – alle med egen altan. Akaciegården omkranses af en dejlig have, hvor der altid er mulighed for at finde en læ fyldt krog med kig til smukke træer og farverige blomsterbede.
Hos os skal man føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af kollegaer, beboere, pårørende eller samarbejdspartnere.
Oplev Altiden Akaciegården her:
Læs mere om Altiden Akaciegården her
Vores mål er, at man skal føle sig tryg og godt tilpas. Omsorg og service skal være af højeste kvalitet, og samtidigt er det vigtigt, at man har en indholdsrig dag med gode oplevelser. For at sikre at man får den bedst mulige omsorg, så arbejder vi i Altiden efter Altidens omsorgsmodel, som vi kalder Den gode dag.
Som afløser hos os hjælper du beboere med personlige og praktiske opgaver. Du skal møde vores beboere med respekt og omsorg som de fortjener. Samtidig bliver du vores faste kollega, som vi har tillid til og som vi forventer er mødestabil, fleksibel og tager ansvar for de opgaver du vil møde.
Vi søger dig som er ufaglært med plejeerfaring eller som er uddannet indenfor sundhedssektoren. Det kan være du er under uddannelse og vil tjene penge i sommerferien, uanset så glæder vi os til at møde dig.
Hvad kan vi tilbyde
Grundig introduktion
Engagerede kollegaer som støtter hinanden og giver dig den bedste oplæring
Dygtige faglige kollegaer
Nærværende ledelse som har fokus på arbejdsmiljø og trivsel
Ansøgning
Stillingen er en afløserstilling og vi inviterer løbende til samtaler. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
Ballerup - Hovedkontor
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.