Timelønnede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter
Drømmer du om fleksibilitet i hverdagen? Eller vil du bare gerne tjene lidt ekstra ved siden af dit faste arbejde? Så tag fat i os!
Vi søger timelønnede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med erfaring inden for ældreplejen, der ønsker at være en del af et fagligt stærkt team, hvor der er højt til loftet. Det vil være et stort plus, hvis du har erfaring med Cura, ellers sørger vi for en grundig introduktion.
Vi forventer at du bringer dine kompetencer i spil. Hos os er man ikke "bare" afløser, men vi ønsker timelønnede, der kan indgå i hverdagen - hjælpe med sygeplejeopgaver, dosere medicin, kontakt til læge osv. Du vil selvfølgelig få intro-vagter, hvor du vil lære huset, personalet - og ikke mindst vores skønne beboere at kende. Som udgangspunkt vil du blive tilknyttet én afdeling, men på sigt og når du føler dig parat, vil du også kunne gå på andre afdelinger. Hvis du er den helt rigtige kandidat med de rette kompetencer, vil du også kunne blive ansvarshavende, når vores faste personale holder ferie, kursus og lignende.
Vi er et privat plejehjem på Frederiksberg som har overenskomst med både FOA og DSR. Det betyder, at du sagtens kan tage vagter hos os, selvom du er ansat på kommunal overenskomst - vel at mærke, hvis du har tiden og lysten til det.
Vi lægger vægt på et inkluderende og anerkendende miljø, hvor du får stor indflydelse på din hverdag, og hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en naturlig del af kulturen. Du vil opleve sparring, støtte, humor og plads til forskellighed.
På Altiden Lindehaven Plejecenter får du mulighed for at arbejde med høj faglighed og nærvær i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor respekt, omsorg og beboerens livskvalitet er i centrum. Du får mulighed for at samarbejde med vores tværgående sygeplejersker, fast tilknyttede læger og terapeuter.
Arbejdsopgaver:
- Helhedspleje og omsorg med fokus på at sikre beboerne en tryg og indholdsrig hverdag
- Planlægning, koordinering og udførelse af sundhedsfaglige opgaver i samarbejde med kolleger og ledelse
- Målrettet dokumentation i Cura og bidrag til løbende kvalitetsudvikling
- Støtte og vejledning af beboere, pårørende og samarbejdspartnere med respekt for den enkeltes behov
- Medansvar for at sikre at Altiden Lindehaven til enhver tid leverer omsorg på højt niveau i overensstemmelse med vores værdier
- For den dygtige sygeplejerske, har vi også komplekse sygeplejeopgaver, som du bliver oplært i at kunne varetage
Vi tilbyder dig:
- Fleksible arbejdstider
- God introduktion
- Gode udviklingsmuligheder og fokus på faglig sparring
- Løn og ansættelsesvilkår jf. FOA og DSR overenskomst
Vi indkalder løbende til samtaler – send derfor din ansøgning allerede i dag.
For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Jakshøj på telefon 2898 4117.
Ansøgningsfrist: 31.12.2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Afløser
- Lokationer
- Altiden Lindehaven - Ældreområdet
- Ansættelsestype
- Deltid
Altiden Lindehaven - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.