Socialpædagog til botilbud
Altiden Søndersø ligger i naturskønne og rolige omgivelser i den lille landsby Gamby på Nordfyn.
Kan du skabe glæde, omsorg og tryghed med din blotte tilstedeværelse, holde hovedet koldt i pressede situationer og er du ikke bleg for at dele ud af din faglighed? Så er du måske Altiden Søndersøs nye medarbejder...
Oplev Altiden Søndersø her:
Botilbuddet er godkendt til 10 pladser fordelt på SEL § 107 og 108. Vi henvender os til personer i alderen 18 – 85 år.
Vi rummer på Altiden Søndersø borgere med forandret virkelighedsopfattelse eller anden psykisk vanskelighed, anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Derudover kan borgerne have misbrug, have dom og kan udvise udadreagerende adfærd. Vi arbejder i konfliktsituationer efter metoderne fra Low Arousal, der er med til at vi har en konfliktnedtrappende tilgang til borgerne.
Vi arbejder ud fra KRAP med udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi skaber rammerne og har fokus på at styrke den enkeltes personlige og sociale kompetencer, så de opnår en højere livskvalitet.
Vi benytter desuden tilgangen Motiverende Interview til at frembringe borgernes egen motivation til forandring.
Vores medarbejdere er overvejende pædagogisk eller sundhedsfagligt uddannede.
Vi forventer at du:
- Er uddannet pædagog
- Har erfaring med forskellige psykiatriske diagnoser
- Har en brændende motivation for at arbejde med udsatte borgere.
- Er fagligt reflekteret og god til at videreformidle tilegnet viden og samtidig kan du dokumentere på baggrund af dette
- Trives i en omskiftelig hverdag
Du kan som vores nye medarbejder på Altiden Søndersø forvente at:
- Blive en del af en omsorgsfuld og engageret personalegruppe der er der for hinanden.
- Blive taget seriøst af både kolleger og ledelse
- Få lov og plads til at udfolde dine kompetencer
- Få mulighed for at udvikle dig pædagogisk, tilegne dig ny viden fra uddannelse / kurser
- Udvikle dine kompetencer i det tværfaglige samarbejde
Yderligere informationer:
Stillingen er på 32 timer. Der vil være arbejde hver anden weekend samt helligdage og skiftende arbejdstider.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte afdelingsleder Stefan Leerbeck på telefon 41787225.
Ansøgningsfrist den 23. oktober 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 48.
Ansættelse vil ske senest fra 1. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Socialområdet
- Rolle
- Socialpædagog
- Lokationer
- Altiden Søndersø - Socialområdet
- Ansættelsestype
- Deltid
Altiden Søndersø - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.