Sygeplejerske til Kvalitetsafdeling hos Altiden
Vil du bruge dine kompetencer i en stabsfunktion med fokus på faglig udvikling, kvalitet og samarbejde på ældre- og socialområdet? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en sygeplejerske til en 37-timers fuldtidsstilling til vores Kvalitetsafdeling med base på hovedkontoret i Ballerup.
Her vil du indgå i et stærkt fagligt team med kollegaer med forskellige baggrunde, som alle arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og -sikring på tværs af hele organisationen.
Du vil få en central rolle i at understøtte driften både på ældreområdet og socialområdet, bl.a. gennem:
- Faglig støtte og sparring til sygeplejersker ude i driften
- Sikring af sammenhæng og ensretning i rutiner for medicinhåndtering
- Bistand i implementering af nye kvalitetsstandarder og procedurer
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Implementere og vedligeholde kliniske retningslinjer og procedurer
- Sikre at plejen lever op til lovgivning, fx Sundhedsloven, Serviceloven, og nationale kvalitetsstandarder
- Udarbejde og følge op på indsatser ift. patientsikkerhed, hygiejne, medicinhåndtering, dokumentation mv.
- Deltage i eller lede kvalitetsudviklingsprojekter
- Tæt samarbejde med ledere og fagpersonale på plejecentre og botilbud
- Rejseaktivitet i Danmark og øvrige nordiske lande som en del af vores nordiske kvalitetsfællesskab
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske og har solid erfaring fra ældre- eller socialområdet
- Har lyst til at arbejde med udvikling, kvalitet og faglig ledelse fra en central funktion
- Er struktureret, relations skabende og god til at formidle viden
- Har mod på at indgå i et tværfagligt og internationalt samarbejde
Vi tilbyder:
- En spændende og meningsfuld rolle med stor indflydelse
- Et dygtigt og engageret kvalitetsfagligt team
- En arbejdsplads i udvikling og et stærkt nordisk netværk
- Gode udviklingsmuligheder og fleksible arbejdsforhold
Yderligere informationer
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte kvalitetschef Rikke Laulund Grabowski på telefon 4177 6579.
Hvis du brænder for udvikling, kvalitet og samarbejde – og har lyst til at være med til at styrke indsatsen på både ældre- og socialområdet – så send meget gerne din ansøgning til os senest den 1. oktober 2025.
Vi forbeholder os retten til at lukke stillingsopslaget før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat tidligere i processen. Vi opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører. Vi driver plejecentre, botilbud, opholdssteder og dagcentre over hele landet på mere end 50 lokationer og har +1800 medarbejdere. Altiden har været repræsenteret i Danmark siden år 2000, og har solid erfaring og faglige kompetencer inden for velfærdstilbud både i eget regi og som kommunale udbud. Altiden er en del af den svenske Ambea-koncern, der er den ledende omsorgsvirksomhed i Norden og som løser en række vigtige velfærdsopgaver. Ambea er børsnoteret i Stockholm og har samlet mere end +900 enheder og +30.000 medarbejdere i Sverige, Norge, Finland og Danmark.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Administration
- Lokationer
- Ballerup - Hovedkontor
Ballerup - Hovedkontor
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.