Når andre sover, er du vågen – og gør en forskel
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner? Har du ro, nærvær og overblik – også om natten? Så er du måske vores nye vågne nattevagt!
Som vågen nattevagt er du ansvarlig for at sikre ro og tryghed i huset om natten. Du vil være til stede for borgerne, hvis de har behov for støtte, og du skal kunne håndtere både stille nætter og situationer, der kræver hurtig og omsorgsfuld indsats.
Målgruppen
Borgerne har psykiske lidelser og kognitive udfordringer, som kan komme til udtryk i adfærd præget af impulsivitet og sociale vanskeligheder. Flere har intellektuelle funktionsnedsættelser og kan være omfattet af dom, herunder foranstaltningsdomme (§2–5) og psykiatriske særforanstaltninger (dom til behandling eller ambulant behandling).
Altiden Maglesøbjerg ligger i naturskønne omgivelser på Maglesøvej i Holbæk
Vi søger en uddannet pædagog med erfaring fra socialområdet, som med ro, ansvarlighed og nærvær kan skabe tillid og tryghed i mødet med borgerne. Du trives med at arbejde selvstændigt, bevarer overblikket i pressede situationer og formår at dokumentere dit arbejde med faglig tyngde og tydelig kommunikation.
Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi arbejder anerkendende og relations baseret. Vi tror på, at det bedste arbejde sker i et miljø præget af tillid, medbestemmelse og faglig udvikling. Derfor får du mulighed for at præge den faglige retning og bidrage aktivt til at skabe meningsfulde forløb for borgerne. Vi prioriterer både ekstern supervision og faste personalemøder, så der er plads til refleksion og sparring i hverdagen.
Yderligere informationer:
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Thomas Topp på telefon 9299 1322
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende læser ansøgninger og inviterer til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på altiden.dk
- Afdeling
- Socialområdet
- Lokationer
- Altiden Maglesøbjerg - Socialområdet
Altiden Maglesøbjerg - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.