Skab smagfulde stunder – bliv vores nye måltidsansvarlig
Brænder du for at skabe gode måltidsoplevelser for ældre mennesker – uden nødvendigvis at have en faglig baggrund inden for madlavning? Så er det dig, vi søger
Vi søger en måltidsansvarlig til vores hyggelige plejehjem, hvor maden leveres udefra. Din vigtigste opgave bliver at sikre, at beboerne får serveret velsmagende og nærende måltider – med fokus på tryghed, struktur og livskvalitet.
I Altiden har vi udarbejdet Mad som hjemme konceptet, bestående af en fælles vinter- og en sommermenu, som sikrer en ensartet høj kvalitet på alle vores plejecentre. Alle menuer er ernæringsmæssigt beregnet og tilpasset ældre småt spisende. Vi serverer morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Alle, der har behov for specialkost, får naturligvis dette,
Vores mad- og måltidskoncept handler også om at skabe en hyggelig måltidsoplevelse, som beboerne kan glæde sig til. Vi lægger stor vægt på, at måltiderne indtages i rolige og behagelige omgivelser, ved et veldækket bord. Personalet er medspisende værter, der sørger for en god spiseoplevelse for alle. Man kan selv kan vælge, om man vil spise sammen med de andre beboere eller i sin egen bolig.
Altiden Fribo Greve er et helt nybygget, moderne friplejehjem beliggende lige ved bymidten, stationen og kun 1,5 km. fra stranden med 75 lyse og velindrettede lejligheder og skønne fællesarealer.
Læs mere om Altiden Fribo Greve her og følg vores hverdag på Instagram
Vi tilbyder dig:
- En nyoprettet stilling med plads til dine idéer og initiativer
- En arbejdsplads i udvikling, hvor medbestemmelse og medarbejderinddragelse er i fokus.
- Et fagligt stærkt miljø med respekt for den enkelte beboer som omdrejningspunkt.
- En organisation med fokus på bæredygtighed og reduktion af madspild.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Et arbejdsmiljø præget af trivsel, arbejdsglæde og gode forhold.
- Tæt sparring med ledelse, drift og økonomi.
- Et team af engagerede og humørfyldte kollegaer.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Ansvarlig for måltidsrådet
- Guide og oplære dine kolleger til måltidskonceptet
- Bestilling af mad fra vores faste leverandør
- Modtagelse og kontrol af leverancer
- Dialog med beboere og kolleger om ønsker og behov
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring indenfor ældreområdet
- Ikke nødvendigvis har en uddannelse indenfor ernæring, men måske indenfor det sundhedsfaglige
- Ved, at god mad er mere end næring – det er livskvalitet, glæde og fællesskab for vores ældre beboere
- Er struktureret og ansvarsbevidst
- Har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker
- Er god til at samarbejde og trives i tæt kontakt med både beboere og kolleger
- Har basale IT-kundskaber
- Du er fleksibel og åben for at være med til at forme og udvikle stillingen
Yderligere informationer:
Stillingen som måltidsansvarlig er en fast stilling på 25 timer ugentlig – mødetid aftales nærmere og man har som udgangspunkt fri i alle weekender og på helligdage.
Ønsker du en fuldtidsstilling, er dette også en mulighed, da vi kan lave en kombineret stilling, så man indgår i plejen i de resterende timer. Her vil møde tiden være kl. 8.00 og vi ser gerne at man i denne stilling har en sundhedsfaglig baggrund.
Er du nysgerrig eller har spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe til Centerleder Line Havshøi på telefon 5352 2688.
Stillingen er ledig fra den 1. august 2025 eller hurtigst muligt herefter og da vi går en sommerferie i møde, så vil vi gerne have fundet vores nye kollega inden. Så send derfor meget gerne din ansøgning allerede i dag, da vi indkalder til samtale løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet - Fribo
- Lokationer
- Altiden Fribo Greve - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.