Køkkenmedarbejder med hjerte for sund kost og mennesker søges
Vil du være med til at skabe nærende måltider og meningsfulde relationer i et botilbud for voksne med psykiske og sociale udfordringer?
Brænder du for at lave nærende måltider og skabe trygge rammer for mennesker med særlige behov? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til en fast stilling på 30 timer om ugen. Du bliver en vigtig del af hverdagen på Altiden Maglesølund, som ligger naturskønt mellem Holbæk og Tølløse i Nordvestsjælland på en 15 hektar stor grund med egen sø, natur og grønne område. Her bor voksne borgere inden for det socialpædagogiske og psykiatriske område.
Du kan læse mere om Altiden Maglesølund her
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Tilberede tre daglige måltider til ca. 30 personer i tråd med Altidens kostpolitik og Altiden Maglesølunds interne aftaler.
- Stå for indkøb af dagligvarer.
- Udarbejde madplaner i samarbejde med borgerne ved ugentlige husmøder.
- Involvere og motivere borgerne til at deltage i køkkenets opgaver.
- Ansvar for rengøring og praktiske opgaver i køkkenområdet.
- Deltage i faglig sparring, kurser og supervision med kollegaer.
Vi forestiller os, at du:
- Gerne har en uddannelse inden for kost og ernæring eller anden relevant baggrund.
- Har erfaring fra psykiatrien eller det socialpædagogiske område (en fordel, ikke et krav).
- Har erfaring med planlægning og produktion af måltider til større grupper.
- Er fortrolig med Outlook og har kendskab til egenkontrol vedrørende fødevarer.
- Har kørekort.
Din personlighed betyder noget
- Du brænder for sund og nærende kost.
- Du er anerkendende, rummelig og inkluderende.
- Du trives med struktur og ansvar.
- Du er fleksibel og omstillingsparat, og arbejder godt både selvstændigt og i teams.
Arbejdstid
Stillingen er på 30 timer om ugen med mødetider fra kl. 7.00 på alle hverdage.
Er det dig, vi leder efter?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Thomas Topp på telefon 9299 1322.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
- Afdeling
- Socialområdet
- Lokationer
- Altiden Maglesølund - Socialområdet
Altiden Maglesølund - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Køkkenmedarbejder med hjerte for sund kost og mennesker søges
Vil du være med til at skabe nærende måltider og meningsfulde relationer i et botilbud for voksne med psykiske og sociale udfordringer?
Indlæser ansøgningsskema