Altiden søger en afdelingsleder til et af vores plejehjem beliggende i Gilleleje.
Er du en dedikeret leder med hjerte for pleje og omsorg?
Vi søger dig der har lyst til at lede engagerede medarbejdere og skabe en tryg og rar atmosfære på et af vores plejecentre i Gribskov Kommune?
Altiden Bakkebo ligger i smukke omgivelser og er placeret i Gilleleje. Der er gå- afstand til stranden og Gilleleje by. Altiden Bakkebo har 67 boliger.
Få mere information om Altiden Bakkebo her
Den gode dag
Vores mål er, at beboerne skal føle sig tryg og godt tilpas. Omsorg og service skal være af højeste kvalitet, og samtidigt er det vigtigt, at man har en indholdsrig dag med gode oplevelser. For at sikre at man får den bedst mulige omsorg, så arbejder vi i Altiden efter Altidens omsorgsmodel, som vi kalder Den gode dag.
Den gode dag tager udgangspunkt i det nationale værdigrundlag for ældreplejen og er et redskab for vores daglige arbejde. Alle vores medarbejdere arbejder ud fra Den gode dag i alle de opgaver, de udfører. Det er grundlaget for, hvordan vi sammen skaber nærværende omsorg.
Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.
Som afdelingsleder bliver du leder for et team, hvor der er mellem 20-30 beboere. Du får ansvaret for personaleledelsen, hvor du både skal understøtte det faglige og være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.
På Altiden Bakkebo tager vi udgangspunkt i den personcentrerede omsorg, og det er derfor vigtigt for os, at du har blik for beboernes individuelle ønsker og behov, og kan understøtte medarbejderne i dit team i arbejdet med disse.
Samarbejde og nærvær
Vi ønsker desuden, at du som leder kan gå forrest og være rollemodel for at sikre fagligheden, kvalitetsniveauet og være med til at skabe en høj trivsel for både beboerne og personalet. Det betyder, at vi leder efter en afdelingsleder, der også vil tage del i plejen, så du har fingeren på pulsen ift. beboerne og kan give medarbejderne relevant faglig sparring.
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse
- Er fagligt ambitiøs og har erfaring fra ældreområdet
- Har ledererfaring eller stærke ledelsesmæssige kompetencer
- Har gode kommunikations- og formidlingsevner både i skrift og tale
- Har erfaring med borgerrettet dokumentation – gerne med kendskab til Nexus
- Kan arbejde struktureret og kan skabe samme struktur for dit team, samt bevare overblikket
Som afdelingsleder kommer du til at:
- Være ansvarlig for et team på 20-30 medarbejdere
- Udøve tæt og anerkendende personaleledelse
- Have ansvar for den daglige koordinering og tilrettelæggelse af arbejdet.
- Være medansvarlig for vagtplaner, bemanding og planlægning af ferie m.v.
- Formidle sygeplejefaglig viden til dine kollegaer og sikre fagligheden i teamet
- Videreudvikle Bakkebos arbejde med triage og patientsikkerhed, samt sikre, at vores beboere modtager pleje, omsorg og behandling af høj faglig kvalitet
- Sikre en god og tryghedsskabende kommunikation med beboere og pårørende
- Bidrage til at skabe et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne, hvor der er plads til faglig sparring og refleksion.
Vi tilbyder:
- En fast stilling på 37 timer, hvor du som udgangspunkt arbejder i dagtimerne.
- En bagvagtsordning i samarbejde med øvrige afdelingsledere i weekender og helligdage, samt ved komplekse borger forløb.
- Muligheden for at præge den faglige retning og gøre en forskel for vores beboere og deres pårørende
- En arbejdsplads, der arbejder aktivt med medarbejdertrivsel – og hvor medarbejderes inddragelse og medbestemmelse vægtes højt.
- En nærværende ledelse, der har fokus på, at Altiden Bakkebo skal være en arbejdsplads præget af faglig stolthed og høj trivsel.
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
- Engagerede, erfarne og humørfyldte kollegaer
Er du vores nye afdelingsleder?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal med på denne spændende rejse? Så kan du kontakte konstitueret centerleder Mette Bjerre Christensen på telefon 6195 6782
Vi holder løbende samtaler, så send endelig din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist senest den 25. januar 2025
Altiden som organisation:
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.
Læs mere på Altiden.dk
- Afdeling
- Ældreområdet
- Lokationer
- Altiden Bakkebo Omsorgscenter - Ældreområdet
Altiden Bakkebo Omsorgscenter - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Altiden søger en afdelingsleder til et af vores plejehjem beliggende i Gilleleje.
Er du en dedikeret leder med hjerte for pleje og omsorg?
Indlæser ansøgningsskema