Altiden Fribo Greve søger en centersygeplejerske
Er du uddannet sygeplejerske? Har du plejecentererfaring og lyst til at sikre og udvikle sygeplejen på Fribo Greve? Så er det måske dig, vi leder efter.
På Fribo Greve vil vi gerne sikre, at vores beboere mødes af en høj faglighed – i såvel helhedsplejen som sygeplejen. Derfor leder vi efter en sygeplejerske, der vil varetage og koordinere de sygeplejefaglige opgaver og har mod på at bidrage til den faglige udvikling.
I dagligdagen vil du fungere som centersygeplejerske og gå på tværs af huset. Du skal bidrage med din viden og udfordre og inspirere dine kolleger, når du vejleder og træner dem, så I sammen yder en faglig kvalificeret og kompetent pleje og omsorg for vores beboere.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor du er med til at bygge de sygeplejefaglige strukturer op og derved får stor indflydelse udviklingen i organisation
- En lokal og nærværende ledelse, der aktivt arbejder med at sikre en tryg kultur og et godt arbejdsmiljø
- Arbejdstid, der ligger i dagvagt alle hverdage
- Sygeplejefaglig sparring på tværs af Altidens plejecentre og med Altidens centrale kvalitets- og tilsynsafdeling
- Mulighed for privat sundhedsforsikring for dig og dine børn samt medarbejderfordelsprogram via. Visma Logbuy
Vi ser gerne, at:
- Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring fra ældreområdet – gerne et plejecenter
- Du kan påtage dig ansvaret for at skabe tryghed og gode dialoger med pårørende, og du forstår at trække på deres kendskab til beboeren – herunder beboerens behov og ønsker til pleje og omsorg
- Du kan vejlede og undervise dine kollegaer i dokumentation, medicinhåndtering og grundlæggende sygepleje, samt i konkrete, borgerspecifikke problemstillinger.
- Du er erfaren bruger af Nexus
- Du har hjertet på rette sted, fagligheden på plads og sætter en ære i at yde kvalificeret og kompetent sygepleje for vores beboere
Fribo Greve - en del af Altiden
Fribo Greve et friplejehjem under Altiden i nybyggede rammer tæt ved Hundige station. Hos Altiden er beboeren omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt, og derfor bestemmer man som beboer også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise, og hvad man ønsker at foretage sig i løbet dagen.
På Fribo Greve har vi dedikerede medarbejdere, der arbejder ud fra Altidens vision om at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.
Oplev Fribo Greve
Få mere information om Fribo Greve her og læs mere om Altiden på Altiden.dk
Stilling
Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer med opstart efter aftale. Lønnen følger DI’s overenskomst med DSR. Arbejdstiden ligger i dagtimerne alle hverdage.
Ansøgning
Er du blevet nysgerrig eller har opslaget givet anledning til spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret plejecenterleder Maria Tue Nielsen på tlf.
4177 6543.
Vi inviterer løbende til samtale, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.
Ansættelse efter aftale.
- Afdeling
- Ældreområdet - Fribo
- Rolle
- Sygeplejerske
- Placeringer
- Fribo Greve - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Altiden Fribo Greve søger en centersygeplejerske
Indlæser ansøgningsskema