Fribo Holte søger ansvarshavende nattevagt med demenserfaring
Stillingen er på 28 timer i 7/7 vagtrul i ulige uge. Som ansvarshavende kommer du særligt til at bidrage til en god kvalitet i plejen, planlægning af nattens opgaver, krav og dokumentationen.
Du er med til at bringe din faglige viden i spil og udfordre og inspirere dine kolleger, sikre vores beboere få en god og tryg nat.
Vi kunne rigtig godt tænke os, at…
Du er uddannet social- og sundhedsassistent
Du har demenserfaring
Du har hjertet på rette sted, fagligheden på plads og ønsker at være den bedste støtte for dine kolleger og vores beboere
Til at løfte opgaverne, sammen med dig, er vi et stærkt hold bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok.
Fribo Holte – et friplejehjem
På Fribo Holte har vi vinket farvel til det institutionelle og sagt goddag til hjemlighed og hygge. Hos os leves et værdigt og individuelt liv med respekt for den enkeltes vaner og ønsker. Vi mener, at det er afgørende for beboernes trivsel, at livet på Fribo er en forlængelse af det liv, der er levet inden indflytningen. Hverdagens gode ting skal kunne flytte med, så det har vi gjort plads til. Du kan læse meget mere om Fribo Holte her.
I 2021 vandt vi kvalitetsprisen i vores nordiske koncern, som vi fik overrakt i Stockholm i februar 2022. Vi har gjort os umage for at gøre både lejligheder og fællesarealer rare at være i, og aktiviteter og spisning sker på borgernes præmisser og efter deres ønsker.
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig - hold dig ikke tilbage for at høre nærmere på stillingen, kontakt afdelingsleder Heidi Haure på tlf: 23227044
Vi inviterer løbende til samtale, og håber på ansættelse 1. Februar eller efter aftale.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med FOA/DI.
Ansøgningsfrist d. 15.1.2026
- Afdeling
- Ældreområdet - Fribo
- Lokationer
- Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Altiden Fribo Holte - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi driver i dag Friplejehjem, plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, og tilbyder også støtte i eget hjem.
Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.