Vi søger sommerafløsere til Lindehaven
Vil du skabe nærvær og gode stunder for vores beboere på Lindehaven? Så har vi et spændende og studierelevant job til dig.
Har du en sundhedsfaglig profil gemt i dig? Du går måske med overvejelser omkring at påbegynde uddannelse inden for de sundhedsfaglige fag – eller måske er du bare på udkig efter et job. Hos os får du, uanset dine overvejelser, muligheden for et spændende job og relevant erfaring.
Lindehaven – fremtidens plejecenter
Som en del af visionen Generationernes Byrum er de sidste sten ved at blive lagt på et topmoderne plejecenter ved Nordens Plads. Lindehaven drives af Altiden, og vi har, sammen med Frederiksberg Kommune, store planer for stedet.
”Lindehaven bliver alt andet end et ordinært plejecenter. Vi vil være aktive i lokalsamfundet, så generationer kan mødes og få glæde af hinanden. Det kan være alt lige fra, at de lokale benytter vores café til, at skolekoret giver koncert for de ældre. Kun fantasien sætter grænser,” fortæller Karin Kappel, Velfærdschef hos Altiden Omsorg, A/S.
Vi tror på, at vi kan udfordre den gængse forestilling omkring rammerne for et plejehjem. Vi har sagt farvel til den traditionelle og institutionelle måde at tænke på – vi vil være stedet, hvor vi selv har lyst til at bo, hvis vi en dag får brug for støtte i hverdagen. Kunne du tænke dig at få et indblik i dagligdagen på fremtidens plejecenter og indgå i et professionelt team? Hos os får du, uanset dine overvejelser, muligheden for et spændende job og relevant erfaring.
Vi søger dig, som vil være med til at gøre en forskel hos den enkelte. Dig, som formår at skabe hjemlighed og nærvær. Dig, som er observant og kan give vores beboere den pleje, de har brug for.
Du vil indgå i den daglige pleje og dine arbejdsopgaver vil blandt være at hjælpe beboere med de daglige gøremål. Du får selvfølgelig den nødvendige oplæring, løbende sparring og støtte i et alsidigt job med gode udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder:
- Et alsidigt og studierelevant job
- Attraktivt løn
- Mulighed for fast vikariat
- Gode udviklingsmuligheder
- Dygtige og dedikerede kollegaer
Arbejdstid
Arbejdstiden er tilrettelagt med vekslende dag- og aftenarbejde samt weekendvagter.
- Dagvagt kl. 07.00 – 15.00
- Aftenvagt kl. 15.00 – 23.00
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. tilhørende bilag via knappen ”Send ansøgning”.
Hvis du har spørgsmål eller vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt Centerleder Mette Prip på tlf. 61951979
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Afløser
- Placeringer
- Lindehaven
Lindehaven
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med godt 1900 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Vi søger sommerafløsere til Lindehaven
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.