Fribo Holte søger fysioterapeut

Rul til indhold

Er du vores nye fysioterapeut, som kan bidrage med din fysioterapeutiske faglighed til det tværfaglige samarbejde, hvor vi har borgens ønsker og behov i centrum? 

Du vil med din faglighed bidrage til at højne kvaliteten af borgerens samlede tilbud på Fribo Holte.

Fribo Holte – et spritnyt og moderne koncept 
På Fribo Holte har vi vinket farvel til det institutionelle og sagt goddag til hjemlighed og hyggen. Vi vil være stedet, hvor du selv har lyst til at bo, når du får brug for støtte i hverdagen.

Vi har gjort os umage for at gøre både lejligheder og fællesarealer rare at være i, og aktiviteter og spisning sker på borgernes præmisser, og efter deres ønsker. Vi har vi plads til 72 beboere fordelt på 6 bogrupper.

Din rolle
Du vil blive en del af Altidens øvrige 30 terapeuter, som har base i Genoptræning Gribskov. Du vil kunne sparre med de øvrige centerterapeuter og få mulighed for at deltage i Genoptræning Gribskovs faglige udvikling gennem fagspecifikke møder inden for relevante specialer. Du vil ligeledes kunne deltage i afdelingens ”Fagfestival” 2-3 gange om året, og når der afholdes kurser for alle terapeuter på lokationen.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Vejledning, undervisning og instruktion af personalet i forflytninger.
  • Genoptræning efter Sundhedsloven og vejledning af personalet i træning efter Serviceloven.
  • Vejledning til og samarbejde med personalet i brugen af hjælpemidler.
  • Vejlede og instruere borger og personalet i genoptræningsprogrammer.
  • Etablering af træningshold samt vejledning, undervisning og opfølgning af personale, som udfører den vedligeholdende træning individuelt og på hold.
  • I forbindelse med indflytning funktionsvurdering af borgeren.
  • At tilbyde borgerne mulighed for at tilkøbe ekstra fysioterapeutiske ydelser.

Vi forventer at du:

  • Prioriterer det tværfaglige samarbejde
  • Er udadvendt og fagligt kompetent
  • Er god til at motivere borgeren
  • Er proaktiv, engageret og struktureret
  • Er skriftligt velformuleret og vant til at dokumentere

Du vil få grundig introduktion og en mentor du kan sparre med. Stillingen er år 30-32 timer ugentligt.

Vil du være med til at gøre en forskel, er du velkommen til at kontakte centerleder Lene Steensen (tlf. 3727 2971) eller leder i genoptræning Gribskov Connie Bendt (tlf.: 4178 6715 for yderligere information. 

Der kan ligeledes rekvireres en funktionsbeskrivelse.

Ansøgningsfrist: Den 19. september. Der indkaldes telefonisk til samtaler, som forventes afholdt i uge 38. 

Vi ser frem til at høre fra dig! 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Fribo Holte

Borgm. Schneiders Vej 38
2840 Holte Kørselsvejledning lene.steensen@altiden.dk 52130100

Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen

Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.

Arbejder du allerede hos Altiden?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@altiden.dk
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor