Scroll to content

Vil du bringe glæde og god mad ind i hverdagen for vores beboere, deres pårørende og passionerede medarbejdere?

Der er intet institutionsagtigt over Fribo Holte og vores køkken. Der er god mad, hjemlige omgivelser og livsbekræftende stemning,” fortæller centerleder Lene Skovgaard Steensen.

Velkommen til Fribo Holte

Holte Fribo er et nyt privat friplejehjem, som åbner dørene i juni 2021. Vi er bygget på ideen om, at et godt liv er forskelligt fra person til person, og her har beboerne mulighed for at vælge de aktiviteter, som giver deres tilværelse værdi.

Det hjælper vi dem selvfølgelig godt på vej med, for vi er omringet af nordsjællandsk idyl og indrettet med masser af faciliteter – såsom biograf, træningsrum og et lækkert cafemiljø og køkken, som bliver det lokale samlingspunkt for beboerne, deres besøgende og lokalmiljøet.

Du kommer ind i et miljø, hvor maden er højt prioriteret, og når du gør lidt ekstra ud af retterne, så har det en kæmpe betydning for vores beboere og deres livskvalitet,” fortsætter Lene.

Gør dagens højdepunkt lidt højere

Du arbejder sammen med andre kolleger og tilbereder grundingredienserne til danske og udenlandske retter, som hver bogruppe efterfølgende selv kan færdiggøre.

Måltiderne er dagens højdepunkt, og vi arbejder ud fra et jord-til-bord-koncept, hvor du følger både årstidens råvarer og beboernes ønsker. Men du arbejder også ud fra din egen viden om sund og velsmagende mad – og med grønt fra vores egen køkkenhave.

Det bliver din hverdag at:

  • tilberede måltider til middag og aften – samt forberede mad til weekenderne
  • lave delikatesser og andre søde sager til vores cafe
  • servicere kunder i cafeen og være social med beboerne.

Der er ikke blot fødevarerne, du kræser for. Beboerkontakten er mindst lige så stor en del af din hverdag. Det er her, de kan møde ind og snakke om alt stort og småt,” slutter Lene.

Madglad og klar på en sludder

  • Du er uddannet kok – eller har flere års erfaring med madlavning fra et professionelt køkken.
  • Du er klar på at interagere med beboerne og lære dem at kende.
  • Du har erfaring med at lave madplaner, og du er både klar på at imødekomme beboernes ønsker og selv at bidrage med ideer og opskrifter

Vil du med fra begyndelsen?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal komme med på denne spændende rejse? Så kan du kontakte centerleder Lene Skovgaard Steensen på 31 272 971  eller lene.Steensen@altiden.dk.

Ansøg via linket nedenfor inden 28. juni Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag. Vi forventer opstart per 1. august 2021.

 Vi glæder os til at høre fra dig!

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Fribo Holte

Borgm. Schneiders Vej 38
2840 Holte Kørselsvejledning lene.steensen@altiden.dk 52130100 Vis side

Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen

Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.

Arbejder du allerede hos Altiden?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@altiden.dk
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor