Christians Have Plejecenter søger en ansvarshavende nattevagt
Er du uddannet social- og sundhedsassistent og trives du med ansvar? Så læs videre!
Du er vigtig for os
Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft. Vi er et hjem, hvor vi gør os umage for at skabe en aktiv hverdag med mening, og hvor livet leves – hele livet.
Vi tror på, at din høje faglighed skinner igennem ved alt, hvad du foretager dig. Som person er du observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i beboernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den pleje, de har behov for.
Derfor er det vigtigt, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har demenserfaring
- Trives med helhedspleje og tager ansvar ift. at sikre at beboerne oplever høj og ensartet kvalitet i plejen
- Har mulighed for at arbejde 28 timer + hver 2. weekend
Christians Have Plejecenter
Vi ønsker, at man skal føle sig hjemme, når man træder ind ad dørene på Christians Have. Et hjem er et sted, hvor man kan slappe af. I vores indretning på Chr. Have, har vi lagt vægt på at skabe et miljø, der indbyder til afslapning, socialt samvær og stimulering af sanser. Vi har i alt 62 boliger fordelt på 7 bo-grupper.
Til at løfte opgaverne, sammen med dig, er vi et stærkt hold bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. At arbejde på Chr. Have indebærer mange muligheder, et stort ansvar og ikke mindst en glæde over at se mennesker trives og være trygge.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med FOA.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt stedfortræder, Jesper Winther på tlf. 30 78 54 15.
Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Stillingen ønskes besat 1. August eller efter aftale.
Ansøgningsfrist d. 22. juni 2023
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Social- og sundhedsassistent
- Placeringer
- Christians Have Plejecenter - Ældreområdet
Christians Have Plejecenter - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Christians Have Plejecenter søger en ansvarshavende nattevagt
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.