Lindehaven søger sygeplejefaglig leder med stedfortræderfunktion
Vil du være med til at definere kulturen i teamet og få både medarbejdere og beboere til at blomstre i hverdagen? Vil du arbejdet et sted, hvor du får mulighed for at udfolde dine kompetencer og bidrage til arbejdsmiljøet med din viden?
Lindehaven – fremtidens plejehjem
Som en del af visionen Generationernes Byrum er Lindehaven et topmoderne plejecenter ved Nordens Plads. Lindehaven drives af Altiden, og vi har, sammen med Frederiksberg Kommune, store planer for stedet. På Lindehaven har vi plads til 125 beboere og man skal føle sig godt tilpas, så snart man træder ind ad døren – hvad end man bliver mødt af plejepersonalet, ledelsen eller de frivillige.
Vi tror på, at vi kan udfordre den gængse forestilling omkring rammerne for et plejehjem. Vores vision er at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og omsorg. Vi ønsker at skabe et hjem for beboerne, ikke en institution.
Du sætter retningen og sørger for, at vi går i samlet flok
Vi søger dig, der ligesom os, vil være med til at ændre på rammerne og skabe de bedste forudsætninger for vores beboere gennem en faglig og hjemlig omsorg. Som sygeplejefaglig leder med stedfortræderfunktion på Lindehavn kommer du i høj grad til at bidrage til det gode samarbejde i ledergruppen - så vi sammen kan sikre det gode hverdagsliv hos beboerne. Selv arbejder du normalt i dagvagt, men det er vigtigt at du også har kontakt til både aften- og nattevagterne, så du er nærværende for alle medarbejdere på døgnet. Det er dig, der har det overordnede ansvar for, at kvaliteten af plejen er i top, så beboerne trives. Samtidig er du det faglige anker, der tager aktiv del i plejen ved komplekse forløb og problemstillinger. Du bliver en central person i huset, og dine arbejdsopgaver kommer til at spænde bredt og på flere niveauer:
- Udvikle og sikre plejepersonalets faglige kompetencer
- Ansvarlig for kvalitetssikring -og udvikling
- Klinisk vejleder, hvis du ikke allerede har uddannelsen, skal du være indstillet på at tage den.
- Projektleder på faglige projekter
- Sygeplejeopgaver
- Risikomanager, ansvarlig for UTH´er
En anerkendende leder
Måske har du allerede ledelseserfaring, men det er ikke altafgørende. Det vigtigste er, at du har lysten til at få andre til at lykkes med vores kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores beboere. Ligesom du har fokus på beboernes individuelle behov, går du også til ledelsesopgaven med en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder.
Desuden forestiller vi os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske
- Er i besiddelse af en motiverende og anerkendende tilgang i samarbejdet med både beboere, pårørende, samarbejdspartnere og kolleger
- Du har gode kommunikations – og formidlingsevner, både på skrift og i tale
- Kan tage styring på opgaver og følge dem til dørs
Som medarbejder i Altiden får du gode forhold, der indebærer overenskomst med DSR. Derudover får du adgang til sundhedsforsikring og diverse rabatordninger. Og, fordi din arbejdsglæde er vigtig for os, tjekker vi jævnligt op på din trivsel – så vi sikrer en god balance i din hverdag.
Ansøgning
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.
Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag, for lige så snart vi har den rigtige kandidat, afslutter vi stillingsopslaget.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kvalitetschef Kristine Rodemund på tlf. 61 95 20 21
Ansøgningsfrist d. 1. august 2023.
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Sygeplejerske
- Placeringer
- Lindehaven - Ældreområdet
Lindehaven - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Lindehaven søger sygeplejefaglig leder med stedfortræderfunktion
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.