Teamleder søges til Altidens hjemmepleje i Solrød
Brænder du for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje? Kan du sætte retningen og få både medarbejdere og borgere til at blomstre i hverdagen? Så læs videre!
Du sætter retningen og sørger for, at vi går i samlet flok
Stillingen som teamleder er på 37 timer/ugen og du kommer i høj grad til at bidrage til det gode samarbejde mellem vores medarbejdere - så vi sammen kan sikre det gode hverdagsliv hos vores borgere. Fællesskabet er afgørende, når vi skal være der for andre mennesker, som har brug for vores støtte. Hos os bliver du mødt af kollegaer og en ledelse, som tror på dig, din faglighed og din dømmekraft.
Derfor tror vi også på, at din høje faglighed skinner igennem ved alt, hvad du foretager dig. Som person er du observant og opsnapper straks, hvis der sker ændringer i borgernes mentale eller fysiske helbred – så du kan give dem præcis den pleje, de har behov for.
Det er dig, der har det overordnede ansvar for, at kvaliteten af plejen er i top, så borgerne trives. Samtidig er du det faglige anker, der tager aktiv del i plejen. Du sikrer kvaliteten i plejen, samarbejdet og udviklingen i teamet, når du;
- Kommunikerer med kommunen i forbindelse med visitationer
- Varetager plejeopgaver
- Afholder MUS-samtaler og nærværsamtaler
- APV (fysisk og psykisk) i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen
En anerkendende leder
Det er vigtigt for os, at du har ledelseserfaring, motivation og evnen til at få andre til at lykkes med vores kerneopgave – nemlig at sikre et godt liv for vores borgere. Ligesom du har fokus på borgernes individuelle behov, går du også til ledelsesopgaven med en anerkendende tilgang til den enkelte medarbejder. Og, fordi du er åben og nysgerrig på, hvordan du bidrager til trivsel i teamet, formår du at skabe et trygt rum for, at de kan fortælle dig, hvad de har på hjerte.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
- Trives med helhedspleje og tager ansvar ift. at sikre at borgerne oplever høj og ensartet kvalitet i plejen
- Har evnen til at være med til at skabe en kultur, som gør det rart at møde på arbejde hver dag
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma LogBuy og overenskomst med FOA.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat senest d. 1. marts eller efter aftale.
Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret plejecenterleder, Jesper Stolpe på tlf. 30785415.
Ansøgningsfrist d. 17. februar
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Teamleder
- Placeringer
- Hjemmepleje Solrød - Ældreområdet
Hjemmepleje Solrød - Ældreområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Teamleder søges til Altidens hjemmepleje i Solrød
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.