Teamkoordinator til Maglesølund ved Tølløse
Altiden Ekko søger Teamkoordinator med stor erfaring indenfor psykiatrien/det socialpædagogiske område til vores botilbud Maglesølund ved Tølløse
Maglesølund er Altiden Ekkos nyeste tilbud, hvor vi er i gang med at byde flere nye borgere velkommen. Botilbuddet ligger i landlige omgivelser, på en stor grund omkranset af marker og natur. Her er mulighed for individuelle løsninger for den enkelte borger.
Maglesølund har 18 pladser og henvender sig til socialt udsatte borgere med svære psykiske vanskeligheder, herunder evt. misbrug og dom for personfarlig kriminalitet.
Botilbuddet er godkendt til midlertidigt eller længerevarende ophold efter Servicelovens §§ 107 og 108
Se vores botilbud Maglesølund via dette link https://bit.ly/3HzVPp7
Vi tilbyder
- En fast stilling på 37 timer
- Et tværfagligt team, hvor der er fokus på tilgang og metode samt psykiatriforståelse
- Mulighed for indflydelse for den pædagogiske udvikling
- En arbejdsplads med stor respekt for borgerne og hvor der altid er plads til omsorg og udvikling ud fra den enkelte borgers ressourcer
- Intern og ekstern faglig supervision
- Engagerede, erfarne og humørfyldte kollegaer
Kvalifikationer
- Du er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse samt ledelseserfaring indenfor det specialiserede område
- Du har gerne erfaring og eventuel uddannelse indenfor neuropædagogik
- Du har erfaring i at arbejde efter indsatsmål, delmål og strategi
- Du har erfaring med pårørende samarbejde
- Du har kendskab til arbejdsmiljøfunktionen
- Du er kommunikativ stærk i skrift og tale og kan begå dig på flere niveauer
- Du er fortrolig med office-pakken og er i øvrigt tryg ved brug af diverse IT-værktøjer
- Du har kørekort
Opgaver
- Du bliver medansvarlig for den daglige personaleledelse i dit team og for den pædagogiske indsats på tilbuddet
- Du kommer til at være med til at sikre at der bliver arbejdet med at opbygge og fastholde en struktur, der er meningsgivende for den enkelte borger
- Du vil i tæt samarbejde med virksomhedens interne supportafdeling, sikre et højt kvalitetsniveau i kerneopgaven
- Du bliver medansvarlig for at sikre tæt kontakt til de kommuner vi samarbejder med
- Du vil motivere og inspirere dine kollegaer i dagligdagen med henblik på at nå fælles mål, samt styrke det godt arbejdsmiljø
- Du vil indgå i løbende supervision
Læs mere om Altiden Ekko på www.altidenekko.dk
Hvis ovenstående er lige noget for dig
Så send dit CV og anden relevant dokumentation til os.
Vi screener og afholder samtaler løbende
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Rekrutteringsteam på tlf. 8877 9728
- Afdeling
- Socialområdet
- Placeringer
- Maglesølund - Socialområdet
Maglesølund - Socialområdet
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med +1800 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Teamkoordinator til Maglesølund ved Tølløse
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.