Vagtplanlægger søger til Bakkebo Omsorgscenter i Gilleleje
Er du organiseret, struktureret, og har du et store overblik? Motiveres du af at arbejdet et sted, hvor du får mulighed for at udfolde dine kompetencer og bidrage til arbejdsmiljøet med din viden? Og kan du få vagtplanlægning og administrative opgaver til at gå op i en højere enhed? Så læs videre!
Om stillingen
Stillingen som vagtplanlægger er på 24 timer om ugen i tidsrummet mellem kl. 7-16. Du vil opleve en fleksibel arbejdsplads i dit felt, hvor du for alvor er med til at gøre en forskel for andre mennesker.
Du bliver en central person i huset og din primære opgave bliver at tilrettelægge og organisere medarbejdernes vagtplan samt vagtdækning i tæt samarbejde med husets anden vagtplanlægger. Dertil kommer også administrative opgaver såsom tastning af lønoplysninger, refusioner og fraværsregistrering.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi anerkender og respekterer hinandens faglighed, viden og kompetencer - vi værdsætter alle et trygt og godt arbejdsmiljø, og sammen løfter vi i flok. Du bliver en del af en kultur præget af en vision om at gøre verden lidt bedre, ét menneske ad gangen.
Vi har brug for dig, som formår at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere, så de kan yde den bedst mulig støtte for vores beboere.
Du har måske en sundhedsfaglig profil eller en helt tredje baggrund, men det vigtigste er, at du har kendskab til vagtplanlægning for en større gruppe medarbejdere samt trives med administrative opgaver. Vi arbejder med Timeplan som administrativt system, det er herfor en fordel med kendskab hertil, men ikke et krav.
Bakkebo omsorgscenter
Bakkebo Omsorgscenter er et plejehjem, som ligger i naturskønne omgivelser i Gilleleje. Vi har 63 boliger på centeret, borgerne har forskellige behov for omsorg, pleje og aktivering. Bakkebo er en del af Altiden, og i Altiden arbejder vi på at skabe et hjem for borgeren, og ikke en institution.
Vi tilbyder som arbejdsgiver mulighed for privat sundhedssikring for dig og dine børn, medarbejderfordelsprogram via Visma Logbuy og overenskomst med FOA.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre flere gode grunde til, at du skal søge stillingen, så kontakt centerleder Gitte Andersen på tlf. 30785570.
Stillingen ønskes besat d. 1. august eller efter aftale.
Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist d. 15. juli
- Afdeling
- Ældreområdet
- Rolle
- Vagtplanlægger
- Placeringer
- Bakkebo Omsorgscenter
Bakkebo Omsorgscenter
Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen
Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.
Om Altiden
Altiden er en af Danmarks førende private velfærdsaktører med godt 1900 ansatte. Vi driver i dag plejecentre, botilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning og hjemmepleje for både børn, unge, voksne og ældre. Altiden har enheder inden for socialområdet og ældreområdet, og vi tilbyder vores ydelser i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Altiden er en del af Ambea - Nordens førende omsorgsaktør.
Vagtplanlægger søger til Bakkebo Omsorgscenter i Gilleleje
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Altiden?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.