Akaciegården søger engageret Social- og sundhedsassistent til dagvagt

Rul til indhold

Brænder du for at skabe øget livskvalitet hos andre, og har du lyst til at være en del af en organisation, der har en vision om at gøre verden lidt bedre et menneske ad gangen? Så har vi den helt rette stilling til dig.

Altiden Omsorg A/S søger lige nu en dygtig kollega, der med sine gode sociale og faglige kompetencer bidrager til, at hver enkelt beboer lever et så godt liv som muligt.

Vi tilbyder kompetent og højtkvalificeret pleje, omsorg og støtte til mennesker

Som SOSU-assistent er din primære opgave at arbejde med mennesker, der har brug for sygepleje og hjælp til at klare hverdagen. Derfor finder du stor tilfredshed i at være helt tæt på de mennesker, du arbejder med, og du har en faglig viden om sygdomme og deres symptomer. Med dit suveræne overblik kan du tage beslutninger, der har stor indflydelse på beboerens helbred og livskvalitet. Du kommer til at blive en del af et team bestående af syv dedikerede kolleger, hvis fornemmeste opgave er sætte beboeren i centrum.

Du kan se frem til en alsidig hverdag, hvor du blandt andet håndterer følgende:

  • hjælper beboeren med personlig pleje og hygiejne
  • planlægger og koordinerer forløb for beboeren
  • kontakter læge samt doserer og giver medicin
  • tager ansvar for opgaver og møde den enkelte beboer med respekt og omsorg.

Vi leder efter en ambitiøs kollega, der gerne vil være med til at udvikle og kvalitetssikre vores sygepleje og organisation. For at få succes i stillingen er det derfor vigtigt, at du går forrest, når det gælder den gode ældrepleje. 

Vi prioriterer fællesskab, samarbejde og indflydelse – vil du være med?

Når du arbejder hos Akaciegården, der er drevet af Altiden Omsorg A/S, bliver du en del af en organisation i konstant udvikling. Plejehjemmet blev ombygget i 2016, og du vil derfor gå på arbejde i en flot, nybygget ejendom. Du får kompetente kolleger i alle aldre og en synlig ledelse med fokus på retning. Hos os har du gode muligheder for at få indflydelse på hverdagen og udviklingen af plejen, og du får naturligvis en veltilrettelagt introduktion. Akaciegården har en mission om at skabe mest mulig kvalitet og tid til vores beboere. Derfor har vi et stærkt sammenhold, hvor vi hver dag spiller hinanden lidt bedre.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen. Weekendarbejde hver tredje weekend.

Vi har brug for dig, hvis du:

  • er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring fra en lignende stilling
  • har et godt overblik og kan indgå i tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter osv.
  • altid har fokus på beboerens trivsel og tryghed – også på travle dage
  • er professionel i din tilgang til beboeren og har mod på faglige udfordringer.

Lyder stillingen som noget for dig?

Hvis du drømmer om at blive SOSU-assistent på Akaciegården, skal du sende dit CV og ansøgning til os snarest muligt – og inden den 27. september 2021. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Nadia Schnipper på 28 98 03 96. Samtaler afholdes den 29. september 2021. Tiltrædelse sker den 1. november 2021.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Altiden Omsorg A/S

Altiden Omsorg A/S er en af Danmarks førende private velfærdsaktører og driver i dag både plejecentre, handicaptilbud, bo- og opholdssteder, genoptræning, dagcenter og hjemmepleje. Altiden har siden 2000 opbygget stor erfaring, som gør os i stand til at tilbyde kompetent og højtkvalificeret pleje, omsorg og støtte til mennesker i alle aldre. Altiden har ca. 20 enheder inden for ældre-, handicap- og hjemmepleje. Vi leverer tjenester i store dele af landet, både privat og på vegne af det offentlige. Vi stræber altid efter at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte bruger. 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Akaciegården

Betty Nansens Alle 2a
2000 Frederiksberg Kørselsvejledning 36 17 18 22

Vi gør verden lidt bedre - ét menneske ad gangen

Det er vores mål og ambition, at hvert eneste menneske i vores virksomheder skal mødes med respekt og leve et så godt liv som muligt.

Arbejder du allerede hos Altiden?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@altiden.dk
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor